I mere end 200 år var de vestindiske øer – Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix – danske kolonier i Caribien. Øerne spillede en central rolle i Danmarks økonomiske og politiske historie, ikke mindst som led i trekantshandlen og den globale handel med sukker og slaver. Men i begyndelsen af det 20. århundrede valgte Danmark at sælge øerne til USA, hvilket satte punktum for et kontroversielt og dramatisk kapitel i den danske kolonihistorie.

Denne artikel dykker ned i baggrunden for Danmarks tilstedeværelse i Caribien, øernes betydning gennem tiden, og de forandringer der førte til beslutningen om at afhænde dem. Vi ser nærmere på selve salgsprocessen og undersøger de politiske, økonomiske og internationale faktorer, der spillede ind. Til sidst kaster vi et blik på efterspillet og arven efter salget – og spørger, hvad det betyder for både Danmark og øerne i dag.

Baggrunden for Danmarks kolonier i Caribien

I slutningen af 1600-tallet var europæiske stormagter som England, Frankrig, Spanien og Holland allerede etableret i Caribien, hvor de udnyttede regionens gunstige klima og jordbund til sukkerproduktion og handel. Danmark ønskede også at få del i denne lukrative handel og styrke sin position som kolonimagt.

I 1671 grundlagde Danmark derfor sin første koloni i området, Sankt Thomas, efterfulgt af Sankt Jan i 1718 og Sankt Croix i 1733. Øerne blev hurtigt vigtige for Danmark på grund af sukkerplantagerne, som blev drevet af slaver, importeret fra Afrika via den transatlantiske slavehandel.

Kolonierne blev en væsentlig del af trekantshandlen, hvor danske varer blev udvekslet for slaver i Afrika, som derefter blev sendt til Vestindien, mens sukker og andre råvarer blev fragtet hjem til Danmark. Øernes oprindelige befolkning blev hurtigt fortrængt eller udryddet, og det danske kolonistyre etablerede sig som en del af det større europæiske koloniale projekt i Caribien.

Øernes betydning for Danmark og ændrede vilkår

De vestindiske øer – Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix – spillede i flere hundrede år en central rolle for Danmark som koloni- og handelsmagt. Øerne var især vigtige i forbindelse med sukkerproduktionen, hvor sukker, rom og andre varer blev eksporteret til Europa og bidrog betydeligt til den danske økonomi.

Plantagedriften byggede i høj grad på slavearbejde, hvilket gjorde øernes velstand dybt afhængig af den transatlantiske slavehandel. Efter slaveriets ophævelse i 1848 ændrede vilkårene sig drastisk.

Øernes økonomiske betydning faldt markant, da produktionen blev mindre effektiv og konkurrencen fra andre sukkerproducerende lande steg. Samtidig blev det dyrere for Danmark at administrere og forsvare de fjerntliggende øer, og både politiske og økonomiske hensyn gjorde det i stigende grad vanskeligt at opretholde dem som danske kolonier. Dermed begyndte spørgsmålet om øernes fremtid at presse sig på i takt med de ændrede vilkår.

Processen bag salget til USA

Processen bag salget af de vestindiske øer til USA var langvarig og præget af både politiske forhandlinger og internationale overvejelser. Allerede i slutningen af 1800-tallet viste USA interesse for øerne, især på grund af deres strategiske placering i Caribien og ønsket om at sikre sig militær og økonomisk indflydelse i området.

Forhandlingerne tog fart efter 1. verdenskrig, hvor Danmarks motivation for at beholde øerne var dalende, og man i stigende grad så dem som en økonomisk byrde.

I 1916 blev der indgået en aftale mellem Danmark og USA om salg af De Dansk Vestindiske Øer for 25 millioner dollars i guld.

Aftalen blev dog først endeligt godkendt efter folkeafstemning i Danmark, hvor et klart flertal stemte for salget. Den 31. marts 1917 blev øerne officielt overdraget til USA, og kom herefter til at hedde De Amerikanske Jomfruøer. Processen var præget af internationale hensyn, folkelig debat og realpolitiske interesser, som tilsammen førte til, at Danmark sagde farvel til en af sine sidste kolonier.

• Du kan læse meget mere om hvornår solgte danmark de vestindiske øer her.

Efterspil og arv: Hvad betyder salget i dag?

Salget af de vestindiske øer til USA i 1917 markerede afslutningen på Danmarks koloniale tilstedeværelse i Caribien og har haft varige konsekvenser både for Danmark og for øerne, der i dag kendes som De Amerikanske Jomfruøer. I Danmark betragtes salget ofte som en afslutning på et kontroversielt kapitel præget af slavehandel og kolonial udbytning, og det har i de senere år ført til en øget offentlig debat om landets koloniale fortid og ansvar.

På De Amerikanske Jomfruøer har arven fra den danske periode fortsat betydning for lokal kultur, arkitektur og identitet, og relationerne mellem Danmark og øerne præges i dag af både historiske bånd og bestræbelser på at anerkende fortidens uretfærdigheder.

Salget har derfor ikke blot været en politisk og økonomisk begivenhed, men også en kilde til refleksion og dialog om kolonitidens konsekvenser, som stadig former både dansk og lokal selvforståelse.